En lille historie om min første laks fra Mörrumsåen.
En eftermiddag ved Mörrumsåen den 19 juli 1998
De forgående dage havde jeg tilbragt i en kano sammen med familien. Vejret var efterårsagtigt med byger og masser af blæst. Mine tanker gik flere gange ned til Mörrumsåen, hvor jeg i fantasien kunne se vandstanden stige og dermed muligheden for at fange nye opgangs laks.
De følgende dage hvor jeg endelig havde mulighed for at fiske, klarede vejret op og vandføreingen lå kun på omkring 15 til 16 m3/s .
Søndag morgen vågnede jeg ved at regnen tordnede mod taget, og det klarede først op ved middagstid.
Jeg pakkede mit grej, og kørte nogle km. langs åen, for at se om der var kommet gang i vandet. Da jeg ankom til Mörrum klokken 16, var der kun kommet en anelse mere brus i vandet, men besluttede alligevel at købe et fiskekort til resten af dagen.
Grejet blev ganske roligt rigget til ved kanten af pool 23. Sammen med nogle få andre affiskede jeg breden på den modsatte side af kampingpladsen. Efter godt en times fiskeri kom der en ung svensker som begyndte at fiske midt i poolen. Efter kun ti minutter huggede der en fisk på hans lille størrelse 8 flue. Efter 20 minutter havde han behændigt kørt fisken træt, hvorefter den kunne landes ( længde: 108 cm. vægt: 13.88 kg. ) . Efter at havde beundret laksen spurgte jeg ham, et for mig meget naturligt spørgsmål, ”om det var hans første laks ?” nej svarede han, det er nr. 14, i år altså, men det er dog den største i juli måned !!! . (Han var en lokal fisker fra Mörrum.)
Synet af den flotte fisk gav fornyet håb, og med en flue noget ligende hans, fortsatte fiskeriet. Det hjalp ikke og kl. 21 gik jeg både sulten og træt tilbage til bilen.
Efter at have fortæret den sidste halve pose blandet slik ved breden, bestemte jeg mig for at det skulle være løgn. Jeg hentede min spinnerstang, monterede en lille vobler, og begyndte systematisk at ”lege” rundt om alle de store sten og strømhvirvler. Lige før broen fik jeg et kæmpe hug, en fisk på over en meter sprang voldsomt ud af vandet, inden jeg fik stangspidsen ned. Det lykkedes også at få fisken dirigeret væk fra broen og det fossende vand, med det resultat at den strøg opstrøms med en enorm kraft. Jeg forsøgte at følge med så jeg hele tiden var på højde med fisken, adskillige træer og buske blev passeret. Efter ca. 10 minutter kom der nogle tyskere løbende med et net, men i forhold til fisken lignede det et lille legetøjsnet, og jeg fortalte dem venligt men bestemt at jeg nok skulle klare det selv.
Lige fra det tidspunkt hvor fisken huggede, kunne jeg mærke mit hjerte slå kraftigt, men hele tiden tænkte jeg på at gøre de rigtige ting, slække presset på fisken når går mod overfladen osv.
Efter yderligere 5 til 10 minutter begyndte jeg langsomt at tvinge fisken tilbage mod broen, det var desværre det eneste sted med så lavt vand at den kunne håndlandes.
Pludselig strøg den op ad vandet, og roterede adskillige gange rundt om sig selv, med det resultat at linen sad fast omkring trekrogen, da blev jeg for alvor bange, og hvis ikke før så kunne jeg nu mærke adrenalinen i blodet.
En af tyskerene fra før, havde nu smidt sko og bukser, og stod nu klar på det lave vand, nu kun 5 meter borte. Før fisken fik samlet kræfterne igen, bukserede jeg den ind på det 25 cm. lave vand, hvor han forsøgte at få fat om gællerne, fisken baskede nok en gang vildt, hvorved linen kom ind i munden og sprang, vobleren med de 20 cm. line fløj ud af munden , tyskeren fik den op i foden og jeg sprang med og fik fat om haleroden med begge hænder.
Vi fik både fisken og tyskeren op ad vandet. Laksen fik en ølflaske i hovedet, og tyskeren fik fjernet krogen fra foden.
Klokken var 21.45 og kontrolvejningen viste 12,62 kg. fordelt på 107 cm.
Min første laks var en realitet.