Gaula 2012  Fra den 1. til 9. Juni  Kåsen Valdet  Home

 

 

 

 

 

 

 

I år valgte vi (Ole og Carl) at prøve Kåsen valdet. Det ligger ca 1 km. nedstrøns Borten Losen valdet.  - På billedet ovenover ses jeg med fast fisk på krogen, det er en fed fornemmelse.   (se også info om fiskeriet på Kåsen valdet i 2015)

Kåsen valdet er et forholdsvis bredt vald. (se billedet til venstre)

Valdet har fiskeriet på begge sider, men det er den vestlige bred som er den mest interessante ved 200 - 350m3

Jeg har lavet en fortegnelse over stort set alle de laks som blev fanget mellem den 1/6 til 9/6 2012. og plottet dem ind på et oversigtskort. Det er bemærkelsværdigt at alle laks blev fanget på et så lille fysisk område i denne uge. I denne førte uge i juni, fiske vi 5 personer, Ole og jeg, to fra Lillehammer og en enkelt fra Trondheim, samt et par lokale som lige kom forbi en gang i mellem efter fyraften. Det var et passende antal fiskere til dette vald, og der var ikke trængsel men kun smil og godt humør. - Det skal være sjovt at fiske !!!

Brug denne oversigt til at starte dit fiskeri på dette Vald, og få derefter dine egne erfaringer.   -  Dine erfaringer må du meget gerne sende til mig med info. omkring vægt, fiskeredskab, fangststed, dato, osv.

Hvis du er interesseret i at fiske på dette vald kan du kontakte  Asbjørn på følgende mail adresse:

aohoks@loqal.no

Eller du kan ringe til ham og høre om ledige uger på følgende nummer: +47 95986611

Asbjørn er flink og rar, og vil gerne forsøge at hjælpe dig hvis han kan.

(Hvis du har spørgsmål, er du også velkommen til at skrive til mig, men jeg har ingen økonomiske interesser, så jeg kan kun svare på fiskespørgsmål.)

En af de mange flotte laks som vi fangede. her er Ole med en han laks på 13kg

Alle laks huggede helt nede ved bunden. Det regnede meget de første dage, og det gjorde at Gaulas farve blev brunt og ugennemsigtigt. Det var først sidst på ugen at det begyndte at klare op, og så begyndte vi også at se laks i overfladen. Denne Laks havde Ole netop set i overfladen, 5 minutter efter havde han den på krogen.

Vi tog hver to laks med hjem, resten fik deres frihed igen.

En af vores to Norske fiskevenner fra Lillehammer

Carl med en Laks på 6-7 kg som bliver genudsat.

Ole fighter en 13kg laks
Midt på ugen begyndte det at blive rigtig godt vejr , med sol og blå himmel fra kl. 01 til kl. 23 Hvad er så bedre end at fange laks ved en norsk elv ???

Da ugen var gået havde vi fanget 8 laks, vi havde taget 4 med hjem, og de bliver til rigtig mange gode middagsretter, de næste måneder.

 

Vi havde en rigtig fed uge med masser af fighte, med laks mellem 5 og op til 13 kg.

Masser af regn, masser af sol, dage med frustration, og dage med masser af gode oplevelser, hjertebanken, laks og rødvin til aftensmaden.

Alle laks blev fanget på enten orm eller vobler som gik dybt i det grumsede vand.

   

Vandføring i første uge af juni (PDF)