Dette er vores hus i Sverige | Råhygge og afslapning |
Huset ligger i Blekinge ca. 30 km nord for Mörrum, og er et typisk Svensk træhus. Der er både bad og wc og sauna som opvarmes med træ. og masser af super rent drikkevand lige fra vores lokale brønd. Huset er i to plan, med tre værelser samt bad og toilet for oven, og to stuer og et køkken i stueplanet. I kælderen står vandværket. Der er sengepladser til 9 persomer, hvoraf der er to dobbeltsenge (4 pladser), resten er enkelt senge. Der er stereoanlæg, CD afspiller, men ingen TV, det er et bevist valg. Vi har masser af spil for voksne og børn. Om vinteren tager det ca. et døgn at varme huset rigtigt op, så i vintermånederne er vi der som regel nogle dage ad gangen. Huset ligger på en højde af ca. 160m Det er ikke unormalt at temperaturen den 1. maj ligger mellem 20-26°C |