|
Vi fløj til Bogotà, hvor vi tilbragte nogle dag,
derefter fløj vi vider ened et lille fly til Quiti i Ecuador. Efter ca.
en uge tog vi ned bus til udkanten af junglen omkring Ambato.
I Ambato fik vi samlet et hold som gerne ville en
tur op på den smukke vulkan Tungurahua, den er ca. 4500m høj.
Derefter gik turen ud i junglen langs Rio Pastza.
Med bus retur til Quito, hvor det lykkedes at
komme med et militærfly C 130 Hercules til Galapagos øerne.
Hjemme i Quito tog jeg med bus retur til Bogotà og
derfra videre hjem.
Karin havde lavet en aftale om at bo hos en
familie i yderligere 5 uger, så hun blev i Ecuador. |
Denne dejlige og søde Ocelot fandt jeg i junglen, så
jeg blev nødt til at kæle med den. Det endte med at den bed sig fast i
min bluse, som jeg blev nødt til at tage af medens den sadig hang i den.
Den slap først efter at ejeren kom og vi hængte blusen op over en gren.
Jeg fik blusen igen med masser af bidehuller. |
|
Aftensmaden købes , marsvin smager glimrende når de
steges på en gril. |
Alternativ aftensmad var nede fra den lokale, her er
det kylling, grøntsager, og en stærk chili. |
|
TV) På vej til Galapagos i en C 130, det støjer
enormt, men det var billigt. Vi tyggede noget toielet papir og proppede
det i ørene, det virkede glimrende. - Det er Karin med de hvide bukser
på venstre række.
TH) Carl som sidder blandt nogle nysgærrige
søløver (hunner) De var meget legesyge og ville gerne lege hvis man
dykkede med dem ude i vandet. |
|
|
Dyrelivet er imponerende, lige fra
store meter lange leguaner, blåfodet suler, og en mængde andre dyr, og
ingen af den er bange for mennesker.
og selvfølgelig de kæmpe store skilpader.
Karin siger hej til en og jeg prøvesidder en anden en. |
Om aftenen før det bliver mørkt kan man se dem "køre"
i garage, de finder et stille sted med masser af bevoksning og møver sig
ind. derefter trækker de benene og hovedet ind og lægger sig til at
sove.
|
Retur til fastlander, og bestigning
af vulkanen Tungurahua. Vulkanen er var 4500 meter høj.
Arbejdefordelingen var at jeg bar alt bagage lige bort set fra Karins
lille rygsæk, da vi nåede omkring 4000 meter stoppede vi på for at få
vejret for hver 10 til 20 skrit. Næste morgen var der faldet en del sne
og der var meget tåget, så vi nåede aldrig toppen. Udsigten fra var
enestående, man kunne se langt ud over amasonas rejnskoven, og andre
vulkaner som lå 70 til 100 km borte. Det var en imponerende tur, og vi
kunne nærke det i benene i dage bagefter. |
.
Karin på Tungurahua og langt over skyerne. |
.
|
Videre til junglen. Vi sejlede nogle
timer i en lang kano, og derefter gik vi til fods gennem junglen.
|
Aften hygge hos nogle indianere som levede af at
grave guld i floden. Til venstre kan man se Wilhelm som var bogholder
fra Østrig. Han havde nok ikke det mest praktiske tøj til at bevæge sig
i junglen. |
|
TV) Karin bruger en lian for at komme over en
lille vandløb. Vores ven Wilhelm havde ikke så mange kræfter, så han
nåede kun til midten, (det kan ses på hans bukser)
En familie som tjæner pengene ved at væve små
tæpper som så sælges til turister. Alt bliver lavet ved håndkraft.
Kvinden på billedet blev gift som 14 årig, og det var de stolt over.
Hvis man ønsker at besøge indianere, er det
nødvendigt at have en tolk med, som kan oversætte fra Spansk til lokale
dialekter.
|
Karin ved foden af et kæmpe træ hvor
stammen er delt op og strækker sig over 30 meter.
Generelt så var alle menneskerne i Ecuador meget
flinke, og hjælpsomme, det kan selvfølgelig have ændret sig siden den
gang, men mentaliteten var makant anderledes i Columbia. |
|
Kort over Galapagos |
|
|
|