Gaula 2009 uge 23  Borten og Losen  stykket  Home

Ole Thomas og Carl var for første gang taget til Norge for at fiske fra primære dagen den 1/6 kl. 00.00  Vi var taget af sted et døgn i forvejen, for at være kampklare når startskuddet lød. - og det lød virkeligt, da klokken blev midnat mellem den 31. maj og 1 juni blev der sendt nytårsraketter op langs hele elven, det var flot, og der var absolut ingen som kunne misforstå signalet.   - Nu skulle der fiskes og humøret var højt.  

 

Vi fiskede og fiskede, og efter en ½ time fangede Thomas en nedgænger som skånsomt blev sat ud igen.  (se billedet til højre) Derefter skete der intet, der var ingen som fangede noget så langt vi kunne se og høre. Det var en noget anden historie en den der blev fortalt fra året før.

De første to døgn var vejret fremragende, solen skinnede og det var mellem 20 til 25°C men men det skulle ændre sig. Om tirsdagen droppe temperaturen ned mod 0°C og det begyndte at regne og hagle og blæse fra nord. Det var koldt og vådt at sove i telt fordi det var stort set umuligt at få tørret tøj og sovepose. Det er første gang at jeg har sovet med flise bukser og trøje på nede i soveposen. Lidt oppe i fjeldene, var der veje som blev lukket på grund af for meget nysne. -  I starten af juni måned !!!

Humøret var dog stadigt højt og vi fiskede  flere dage op mod 20 timer i døgnet. Før det begyndte at regne, havde vi lavet et overdække af to presenninger, og det var en rigtig god beslutning fordi der det gjorde det muligt at lave mad og varm kaffe i tørvejr. 

 

 

Billedet viser vores overdække, eller køkken, stue, øl og vin depot. Stole, brænde, grill kul med mere havde vi købe billigt af en Nordmand da han rejste hjem.

Efter et par dages fiskeri o vores "lokale" pool, prøvede vi den anden side, Ole fik en fin laks på 4,5 kg lige på hjørnet ved stensætningen. Det var det hvor der for to år siden blev taget mange laks ved en vandføring på ca. 200m2, men i år blev der gennem hele ugen kun taget enkelte fisk. 

(Billedet mangler)

 
 

Gennem hele ugen levede vi som grever og baroner. Thomas havde medbragt de mest fantastiske kødstykker som hver aften blev grillet over bål. Det var en udsøgt fornøjelse og en dejlig afveksling fra regnen.

Bålet blev også brugt til at tørre vores sokker som havde været dybt nede i vaders i 15 timer (det gav en god aroma til maden)

 
 

 

 

Lørdag morgen var Thomas nok en gang stået meget tidligt op, og omkring kl. 03 begyndte der at komme nye laks op. Han vækkede os og vi havde et forrygende fiskeri helt indtil op på formiddagen.

Jeg havde hug af tre laks, uden dog at lande nogen af dem. Den største havde jeg på i måske 5 til 10 minutter, men var ude af stand til at styre den, og den tog gentagende gange 50 meter line på ingen tid, og til sidst begyndte bremsen på hjulet at strejke, og linen sprang fordi stangen bøjende helt ned i korkhåndtaget, så den ikke kunne give sig mere. Det er ingen tvivl om at jeg havde sat bremsen for stramt. surt , men alligevel en sjov oplevelse fordi den var så meget større end de andre laks.  Ole havde også to eller tre laks på, men også uden held, de ville simpelthen bare ikke med op. I løbet af de 6 til 8 timer blev der kun landet en laks (ikke af os) men der var adskillige fiskere som havde rigtig gode hug.  Når man lige rammer et tidspunkt hvor de kommer forbi og vil hugge, er det rigtigt sjovt at fiske laks.

Selvom det regnede en hel del, faldt vandstanden gennem hele ugen, og vi begyndte at fiske andre steder. En aften gik jeg 100 m op forbi den lille bæk, og fiskede tæt på omkring de sten som man efterhånden kunne begynde at ane. Det gav pode, da en laks på 12,5kg huggede. Efter en god fight kunne jeg lande den lige efter bækken på det flade stykke med små sten. En rigtig god aften som blev fejret med lidt ekstra vin.

 

Vi fiske som gale lige indtil søndag mat kl. 24, men vi mærkede desværre ikke flere laks. Efter et par godnat øl gik vi i seng og sov som en sten lige til næste morgen, hvor vi pakkede sammen i tørvejr og kørte hjem.

Der blev dog tagen en del fisk i løbet af ugen, her en endnu en flot laks, som blev fanget en nat omkring kl. 02 af en af vores danske naboer. (billeder til højre)

 

Det var en noget blandet uge, antallet af fangede fisk var ikke så mange som vi havde håbet på. Vejret var også en blandet fornøjelse. Helt oppe i den øverste del at stykket, blev der dog dagligt fanget nogle laks, men det var også konstant et mylder af mennesker som næsten stod oven på hinanden. Antallet af fiskekort til stykket, er givet frit for nogle år siden, og antallet af fiskere kan derfor i perioder blive temmelig mange. Hvis man kan affinde sig med at man ikke altid kan fiske lige der hvor man ønsker, eller lige på det tidspunkt hvor man har lyst, er det et fint sted at fiske. Hvis man er til de mere øde steder, er det ikke her man skal købe fiskekort til.

Det er dog under alle omstændigheder rart at få en godnatøl sammen med nogle at de søde og rare mennesker som vi møder år efter år.

Vi ses til næste år.  Carl