Gaula 2006 Home
Gaula 2006 uge 25 Der kan købes dagskort til dette stykke og derfor er der ofte mange lystfiskere om de gode steder. Vi var tre af sted: Thorkild, Jacob og mig selv Carl. Vi rejste to telte op, helt nede ved floden op langs den østlige side. Ugen startede med en pæn vandføring på ca. 200m2 og faldt gennem hele ugen til omkring 75m2 om fredagen. – er det godt eller dårligt ? tja det er jo et godt spørgsmål, der blev fanget fisk gennem hele ugen forskellige steder på valdet. Langt de fleste fisk blev dog taget på orm og enkelte på blink. Vandtemperaturen lå på ca. 12°C Nå ugens resultat blev: Thorkild fangede sin første laks overhovedet, på knap 3kg på et toby blink i den nederste pool. Jeg selv fik en på 4,7 og 6,8 kg begge taget på orm dybt nede i renden. Jacob fangede desværre ikke noget i denne omgang. Alle tre laks havde endnu havlus på og var meget meget flotte og blanke. Vi gjorde alle tre en ihærdig indsats med fluestangen, men det eneste som bed på, var smolt eller bækørred. – Der var heller ikke nogen af de mere garvede fiskere som fangede på flue, nogen sagde at vandet endnu var for koldt. !!?? Vejret var meget omskiftende med bagende sol i en time, efterfulgt af et kraftigt regnvejr med vindstød som fik alt til at flyve. Fem minutter efter skinnede solen igen. Sådan var det gennem hele ugen. |
Thorkild med sin første laks Jacob vandt altid i tremands vist !!! |
|
Thorkild i gang med at skifte line til den nye to-hånds stang |
Thorkild ved renden før den sidste pool (ved "B") - og naturen er jo skøn - når det ikke regner. |
|
Den første laks blev til aftensmad, her steger den over bålet en sen aftentime. | ||
Carl med den anden laks som blev taget sent om aftenen |
||
Info. om valdet: |
Som en ekstra bonus, så bor der en eller to bæver familier i området, de kom frem sent på aftenen, og var aktive nogle timer. Hvis man ikke bevæger sig for meget kan man sagtens observere dem i længere tid lige over på den modsatte bred. | |
Vi fiskede kun på det nederste stykke af valdet. På billedet kan man se valdet som er afgrænset af de to stiplede linjer.
Ved punkt ”A” som er på nabo valdet blev der taget adskillige laks lige der hvor de kommer op gennem stryget og hviler et kort stykke tid. nogle af disse blev taget på flue. Ved ”B” er der en stor pool med en god strøm langs den ene bred, der står der også ofte fisk. Ved ”C” – i renden blev der også taget laks Og som det sidste sted på dette stykke, ved ”D” helt inde langs kanten, blev det til tider fanget rigtig mange laks, alle sammen på orm, men ikke af os. |
|
|
Endnu en dejlig uge ved Gaula- og bestemt ikke den sidste. - Carl |